Pressemeddelelser
Publiceret den: 26-02-2018
Over 800 mennesker fejrede i aftes dansk motorsport ved et stort show på Docken i Nordhavn.
Med til festen var en række af de største danske motorsportsnavne gennem de seneste fire årtier. Koryfæer som John Nielsen, Thorkild Thyrring, Jan Magnussen, Kris Nissen og Hans Nielsen.
Langt de fleste af dem kom på scenen eller blev interviewet til storskærmen om sæsonen forude, det forgangne år og deres syn på motorsportens udvikling.
Blandt de mange gæster, var der dog en som i særdeleshed fik meget opmærksomhed. Det unge mega talent Christian Lundgaard var på scenen optil flere gange, for at modtage hæder for hans flotte indsats i 2017.

Det hele skete under ledelse af værterne Peter Palshøj og Nicolas Kiesa som frontfigurer.
- Det var en fornøjelse at være vært sammen med Kiesa for andet år i træk. For det er jo en aften, hvor hele motorsports-Danmark samles og fejrer det forgangne år. Det er en dejlig tradition, siger Peter Palshøj.
Adrenalinen pumper stadig i tv-værten dagen derpå.
Palshøj og Kiesa får også ros og skulderklap fra arrangøren af Dansk Motorsport Award.
- Jeg er vild glad. Jeg synes det var et fantastisk show! Det er jo syvende gang vi laver det, og vi er nu tilbage i København efter to år i Herning. Fredag aften gav vi det et ekstra løft, og det lykkes med stor succes siger Tino Thorsøe fra CEC Event.

Aftenens vindere blev:

Bilsportskører - Christian Lundgaard
Rally-Team - Jacob Madsen & Line Lykke Jensen
Speedway - Niels Kristian Iversen
Banesport - Kevin Magnussen
Motocross - Sara Andersen
Karting - Alexander Müller
Roadracing - Lukas Falk
Talent - Mikkel O. Pedersen
MC-Sport - VM Junior for hold
Motorsport Event - DM-Serien i Motocross
Fair-Play Prisen - Team Flexlease
Profil - Christian Lundgaard
Motorsportsfotograf - Peter Nygaard
Publikumsprisen - Mikkel O. Pedersen

Dansk Motorsport Award kan opleves fra lørdag den den 3. marts kl. 16:00 på www.danskmotorsportaward.dk
Kontaktperson:
Tino Thorsøe
Telefon:22223065
 
Afsender:
CEC Event CPH
Færgehavnsvej 35
2150 Nordhavn
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse