Pressemeddelelser
Publiceret den: 22-02-2018
Nordic Bike Shows A/S er firmaet bag Copenhagen Bike Show, der siden 2015 har arrangeret Skandinaviens største cykelmesse i København med mere end 100 udstillere fra ind- og udland, og over 15.000 besøgende.
Nu tager virksomheden springet over Kattegat, og slår dørene op til Aarhus Bike Show.

Det sker i weekenden den 3.-4. marts 2018 og afholdes i Ridehuset på Vester Allé, ARoS og Officerspladsen.

De smukkest tænkelige rammer
Ridehusets fantasiske 900 m2 danner rammen om selve messen, der vil fremvise de nyeste modeller af racercykler, MTB, citybikes, el-, lad- og børnecykler, samt en mængde udstyr, tøj og rejser.

Officerspladsen – der forbinder Ridehuset med ARoS – bliver omdannet til testbane med democykler, så man kan få en fornemmelse af fordelene ved en el-cykel, eller tage børnene med på prøvetur i en ladcykel. Her vil også være et område med løbecykler til de mindste – og kommende – cyklister, samt opvisning af nogle af Danmarks bedste Trial ryttere.

Auditoriet på ARoS er vært for interessante foredrag med bl.a. multikunstneren og cykelentusiasten Erik Clausen og den tidligere professionelle cykelrytter Ole Ritter, OL-guldvinderen fra 1972 (og stolt århusianer) Niels Fredborg og flere andre. Det er også i auditoriet der vil blive vis interessante cykelfilm på det store lærred.

GRATIS entre på ARoS
Alle besøgende med billet til Aarhus Bike Show kommer GRATIS ind på kunstmuseet ARoS den samme dag. Normalpris på ARoS er kr. 130,- og billet til cykelmessen koster blot fra kr. 75,- så det er win-win !

Læs mere om cykelmessen på www.aarhusbikeshow.dk, hvor der ligeledes kan downloades pressefoto i høj opløsning.
Kontaktperson:
Christian Ritter
Telefon:20420006
 
Afsender:
Nordic Bike Shows A/S
Industrikrogen 4-B
2635 Ishoj
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse