Pressemeddelelser
Publiceret den: 21-02-2018
Er du nysgerrig efter hvad den alternative verden kan gøre for dig?

Tv bugner af udsendelser om alternativ behandling Tv 2's 'Helbrederne, 'Praxis' og 'Healing - den sidste udvej', DR's 'Alternativ behandling - virker det?' og mange andre.

Udsendelserne er utroligt populære og det er måske ikke så mærkeligt. Tilliden til det offentlige sundhedsvæsen er under pres og mange har en sund skepsis til om den behandling, de nu får tilbudt, er den rette. De fleste vælger konventionel behandling, men 8 ud af 10 vil også gerne prøve alternativ behandling: Den væsentligste årsag til det er, at de ønsker at tage aktivt del i og ansvar for deres egen sundhed.

Men hvor skal man ende og hvor skal man begynde?
Et godt bud på at finde ud af det, er et besøg på næste weekends KROP-SIND-ÅND Helsemesse i Aalborg Kongres & Kultur Center, med et forventet besøgstal på omkring 4000 på de tre dage.
Et besøg som vil give god mulighed for at undersøge, hvad der findes. De 90 udstillere vil nemlig præsentere et imponerende og inspirerende udvalg af naturterapeutiske/alternative behandlingsformer, spiritualitet, selvudvikling og naturprodukter.

Man kan blandt de mange muligheder høre om moderne urtemedicinsk behandling, møde en siderisk astrolog, få gang i en allergibehandling i rette tid til den kommende pollensæson, rette blikket ud i fremtiden med læsning i kort eller hænder, prøve kranio sakral terapi eller kristen forbøn, få tegnet sin sjælstegning, tilmelde sig kurser i erotisk tantra eller et yoga-retreat, nyde en lækker stolemassage, høre hvordan man selv kan blive englehealer med stærk englekontakt. Få stillet en klarsynsdiagnose for krop, sind og sjæl. Man kan endda få clairvoyante og telepatiske svar omkring og fra sit kæledyr.

Og man kan købe chakraskåle i ler fyldt med healing, massagestole og massageprodukter, æteriske olier, smukke engle og Buddhafigurer, krystaller, unikke smykker, meditations cd'er, lækre økologiske produkter og meget mere...

Der er særlig rig mulighed for at fordybe sig i den populære foredragsrække, der byder på 70 forskellige foredrag og workshops inden for alt, hvad der rører sig.

Et godt 'sygt' liv med CBD-olier
Tina Stålung fortæller i sit foredrag, om sin egen sygdom og hvad hun gjorde for at få det bedre. Om kampen for retten til selv at bestemme, hvilken medicin man ønsker at bruge til sin sygdom. Som hun siger, "I Danmark er CBD olie endnu ikke tilladt, og den bevægelse der kæmper for at få frigivet CBD olie, er vi en del af - alle os, som bruger CBD olie, og som fortæller om det".

Kontroller dit blodsukker med urter - få en sund kropsvægt
Du kan opnå en sund og stabil kropsvægt uden afsavn eller hård motion - lyder det for godt til at være sandt? Med afsæt indenfor den moderne urtemedicin (phytoterapi) giver Lene Andersen nøglen til vægttab, hvor vi lærer at forstå, hvorfor vi kan opleve en ustyrlig trang til sødt, og hvorfor vores krop holder på sine fedtdepoter.

Dyrekommunikation - Hvad siger dyrene?
Luna Glavind deler sine erfaringer med at kommunikere og heale de kære dyr som mest er heste, hunde og katte. Der er mange måde at kommunikere på, der er telepati som foregår over sindet, der er klarsyn og klarhørelse ved hjælp af åndelig vejleder, der er fornemmelse og der er kropssprog og mimik som vi kan aflæse på samme måde som vi aflæser mennesker.

Messen er åben 2. - 4. marts 2018 kl. 10-18. Entré kr. 85,- Se hele programmet på www.daninfo.dk
Kontaktperson:
Susanne Mehl Bengtson
Telefon:20337089
 
Afsender:
DanInfo Messerne
Sepstrupvej 67
8653 Them
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse