Pressemeddelelser
Publiceret den: 10-01-2018
Vandreforeningen Fodslaw hjælper dig med at holde nytårsforsættet – hele året

Nytårsforsætter om at bevæge sig mere og komme i form bliver der lavet rigtig mange af – og lige så mange løber ud i sandet, så snart kalenderen viser januar måned, og termometeret viser minusgrader.

”For at leve op til sin egen ambition om at bevæge sig mere, er det dels vigtigt, at målet ikke skal være større, end det er muligt at holde det, dels at få hjælp fra andre – begge dele kan vi tilbyde i Vandreforeningen Fodslaw,” siger landsformand Knud Overgaard Andersen.

Noget for både den nye, erfarne og ekstreme
”Vi har masser at tilbyde, både til dém med masser af kilometre i benene og dém, der aldrig har prøvet at vandre før,” siger landsformand Knud Overgaard Andersen.

Er du helt grøn udi at gå, kan dit første mål være at træne dig op til at gå 10 kilometer i løbet af 3 måneder. Det vil stadig kræve træning, og du bør gå en lille tur cirka tre gange om ugen – én af dem kunne jo passende være med din lokale Fodslaw forening.

”Er du derimod vant til at vandre lidt, skal du naturligvis udfordre dig selv mere,” siger Knud Overgaard Andersen. Det kan gøres både inden for og uden for Danmarks grænser, fortæller formanden. For eksempel kan man på den årlige Hærvejsmarch i Viborg der løber over 2 dage prøve ruterne på enten 2 x 10, 20, 30, 40 eller 45 kilometer.

Hærvejen kan gøre selv de stærkeste fødder ømme
Til den ekstremt øvede vandrer foreslår Fodslaws landsformand, at man kan prøve kræfter med hele ruten på Hærvejsvandringen som afvikles hvert år i uge 28. Det er en 300 kilometer lang rute fra Slesvig til Viborg.
”Hele turen varer 7 dage, og det kan give ømme ben til selv den, der er i rigtig god form,” forsikrer Knud Overgaard Andersen. I 2017 har vi også en lidt kortere udgave på 200 km på 1 uge, her bliver deltagerene kørt de sidste km hjem hver dag.

Sæt et mål for din vandring det er sundt for dit helbred!




Faktaboks: Vandreforeningen Fodslaw
Vandreforeningen Fodslaw startede i 1973 og har 40 lokalforeninger i Danmark med samlet ca. 4.400 medlemmer.

Fodslaw arrangerer:
Hærvejsvandringen fra Slesvig til Viborg. En tur på 200 km eller 300 km på 7 dage. Dette er hvert år i uge 28.
Julemotionsture 2.-3.-4. juledag, her er der 22 startsteder over hele landet.

Vandrerejser til udlandet.

Lokalforeningerne har hver uge en eller flere motions ture.

På www.fodslaw.dk finder du en lokalforening nær dig.
Find de ugentlige weekendvandreture på www.vandrekalenderen.dk.
eller ring til Landsformand Knud Overgaard Andersen Tlf: 2033 7669
Kontaktperson:
Knud Overgaard Andersen
Telefon:20337669
 
Afsender:
Vandreforeningen Fodslaw
Hovedgaden3d
8831 Løgstrup
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse