Pressemeddelelser
Publiceret den: 12-12-2017
Folkene bag cafeen i Glyptoteket skal nu til at servere mad for et lidt andet publikum. Peter Stub og Stephanie Michaud er de nye forpagtere af Charlie Bistro i forlængelse af Comedy Zoo på Kompagnistræde. Opkøb af restaurantens eksisterende inventar blev finansieret gennem crowdlending.

Ægteparret Peter Stub og Stephanie Michaud overtager den tidligere Restaurant Giggles. Siden 2012 har ægteparret serveret frokost og kage i Glyptoteket, og nu vil de servere små retter for gæsterne i Comedy Zoo. Da de manglede kapital til at opkøbe restaurantens eksisterende inventar samt til drift, depositum og første husleje, søgte de først om et lån hos syv forskellige banker. Efter lange behandlingstider og syv afslag besluttede de sig med større held for at søge om et crowdlendet lån hos Lendino. De oprettede en låneansøgning online, som blev godkendt og kreditvurderet af Lendino. Lånet blev derefter udbudt på Lendinos lånemarked, som p.t. har over 1.400 aktive långivere. Lånet på 473.000 kr. blev finansieret af 252 långivere på 4 dage.

“Det har været en både professionel, hurtig og enkel proces at låne penge gennem Lendino,” fortæller Peter Stub. “Der blev stillet relevante og grundige spørgsmål fra Lendinos kreditafdeling - og så skulle jeg ikke vente i dagevis på at høre tilbage ligesom man skal i banken. Så hjælper det selvfølgelig også, at vi fik lånet med en fornuftig rente, som afgjort er konkurrencedygtige med bankerne.”

For mere information omkring lånet:
Andreas Helgason Rex, CMO & Partner i Lendino A/S
Telefon: 51 35 31 11, mail: andreas@lendino.dk

Peter Stub, ejer af Charlie ApS (selskabet bag Charlie Bistro)
Telefon: 24 85 68 31, mail: peterstubkbh@mac.com


Om Lendino
Lendino A/S blev stiftet i begyndelsen af 2014 med en vision om at sikre nemmere og billigere erhvervslån til danske virksomheder og samtidig levere en attraktiv investeringsmulighed for private og professionelle investorer. Lendino har formidlet mere end 70 mio. kr. i erhvervslån.

Lendino formidlede Nordens første crowdfundede erhvervslån til Retap, som designer bæredygtige vandflasker. Lånet på 200.000 kr. finansierede Retaps ambitiøse planer om ekspansion til det amerikanske marked.

For mere information omkring Lendino:
Esben Bistrup Halvorsen, adm. direktør i Lendino A/S
Telefon: 23 74 20 26, mail: esben@lendino.dk


Om Crowdlending
Lendino vurderer, at det danske marked for crowdlending bliver et seriøst alternativ til konventionel finansiering inden for en kort årrække, især hvis det danske marked fortsat følger den globale trend. Ifølge Dansk Crowdfunding Forening er crowdlending det største område inden for crowdfunding både globalt og i Danmark. Globalt blev der gennem crowdfunding rejst 34,4 mia. dollars i 2015, hvoraf crowdlending udgjorde 73%. Det danske crowdfundingmarked er derimod delt næsten ligeligt mellem crowdlending og belønningscrowdfunding: I 2016 blev der i Danmark rejst ca. 60 mio. kr. gennem crowdlending og 50 mio. kr. gennem belønningscrowdfunding. Årsagen til den lige fordeling kan blandt andet findes i de mange danske belønningsprojekter, der finansieres på internationale crowdfundingplatforme som Kickstarter og Indiegogo.
Kontaktperson:
Andreas Helgason Rex
Telefon:51353111
 
Afsender:
LENDINO A/S
Applebys Plads 7
1411 København K
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse