Pressemeddelelser
Publiceret den: 01-12-2017
Forfatter Ulla Søgaard er aktuel med sin første roman.
Instituttet udkommer 14. december 2017 på Forlaget Brændpunkt

Ulla Søgaard har tidligere udgivet faglitteratur i psykologi:

Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler, Billesø & Baltzer, 2002

Psykologi - aktuelle teorier og nyere forskning, Gyldendal, 2013.
"Med sit fokus på aktuel neuropsykologisk forskning imødekommer denne grundbog et klart behov inden for det gymnasiale psykologifag."
5/6 stjerner i gymnasieskolen.dk


Instituttet er navnet på en velanskreven og gammel institution der tilbyder uddannelse i psykoterapi i Berlin, og er omdrejningspunktet for romanen. Instituttet er grundlagt af Dick og Dahlia som også er daglige ledere.
Vi følger en gruppe på 9 medlemmer under deres 2-årige uddannelse. Danskeren Hannah viser sig at blive hovedpersonen i et psykodrama som kommer til at udspille sig i gruppen.
Instituttet er en fortælling om manipulation a la Kejserens nye klæder, men med den modsatte slutning. Det er en fortælling om magt og manipulation i en forvrænget virkelighed, og Hannah ender med at stå alene og stemplet af de andre som bliver i forblændelsen, og den angst der fastholder dem i den manipulatoriske verden.
Bogen er struktureret om 11 kapitler der har hver sin stemme, idet hvert medlem i gruppen fortæller historien ud fra sit synspunkt. Instituttets ledere kommer også til orde, i bogens første og sidste kapitel.

Ulla Søgaard, f. 1951, uddannet cand.mag. og tidligere gymnasielærer. Har skrevet faglitteratur i psykologi og oversat tysk litteratur. Instituttet er hendes romandebut.

Anmeldereksemplar kan rekvireres på: forlaget.braendpunkt@gmail.com
Kontaktperson:
Jørgen Gylling
Telefon:61319854
 
Afsender:
Forlaget Brændpunkt
Tanghavevej 12
5883 Oure
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse