Pressemeddelelser
Publiceret den: 15-11-2017
Når Danish Bike Award fredag aften den 17. november 2017 kl. 20:00 afvikles for 8. gang (denne gang på Docken i Nordhavn), er temaet fremtiden mere end nogensinde før. Det er sagt før, men når øjnene løber ned over de mange nominerede i de 11 kategorier er første tanke, at aldrig har så få i så ung en alder vundet så meget. Og det siger ikke så lidt. Men tjek selv listen over nominerede og kommende vindere og bliv imponeret over hvor godt Danmark er kørende i de årgange, der vil tegne Danmark som en supermagt blandt cykelnationer de næste mange år frem.

Det har mere end symbolsk værdi, at Danmark nu for alvor kan bryste sig af ikke bare enkelt vindere men en hel generation af sultne vindertyper. Lige i baghjulet på Jakob Fuglsang, Michael Mørkøv, Lasse Normann Hansen, Michael Valgren og Annika Langvad – for blot at nævne nogle få, er en perlerække af de navne som cykelfans og kommentatorer vil råbe taktfast og hylde de kommende år. Noget vi har savnet siden de gyldne år i slut 90´erne og en perfekt måde at tale fremtid i stedet for fortid – og Danish Bike Award er så sandelig også en festaften hvor fremtiden hyldes.

Følg med og se hvem der kører med priserne som Årets Landevejsrytter, Enkeltstart, MTB, Hjælperytter, Kontinental, Bane, Talent, Klub, Cykelevent, Årets profil, Fighter Prisen og Hall of Fame.

Af gæster denne aften vil der naturligvis være et bredt udpluk fra dansk cykelsport og repræsentanter fra ind- og udland. Den tidligere professionel tysk cykelrytter Jens Voigt kommer til Danmark fredag og skal på scenen for at overrække prisen til Årets Kontinentalhold. Der vil være stjerner og vandbærere, managers og ryttere samt teambosser og klubformænd – alle med samme brændende cykelinteresse.

Ud over de mange priser vil aftenen være krydret med topunderholdning, kommentarer og anekdoter fra aftenens værter Heidi Frederikke Sigdal og Michael Stærke fra TV2.

Danish Bike Award arrangeres i samarbejde med: Feltet.dk, Craft, Garmin, Kønig & Partnere, Virtu Cycling, Volvo, Nellemann, Beckers, Heino Cykler, Bravida, Kalles Kaffe, Basso Bike, Specialized, Bak Optics og Copenhagen Event Company.

Følg med via https://www.facebook.com/danishbikeaward
Vi sender live fra rød løber kl. 18:30 fredag aften.


Danish Bike Award 2017
Fredag den 17. november
Docken
Færgehavnsvej 35
2150 Nordhavn

Rød løber kl. 18:30
Show kl. 20:30
Kontaktperson:
Tino Thorsøe
Telefon:22223065
 
Afsender:
CEC Event CPH
Færgehavnsvej 35
2150 Nordhavn
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse