Pressemeddelelser
Publiceret den: 08-11-2017
Jeg arbejder på udgivelse af min bog;

Fakta – indicier – sandsynligt handlingsforløb.
 
Formålet med bogens udgivelse er at opnå en efterforskning af mine – ikke offentliggjorte - kendte fakta, indicier og et sandsynligt handlingsforløb.
 
Det var oprindeligt planlagt, at bogen skulle være udgivet på 50 års dagen for mordet, men uforudsete begivenheder har forsinket udgivelsen.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke er foretaget en nærmere efterforskning af bogens indhold, da det til dato ikke har haft politiets store interesse at undersøge sagen nærmere efter næsten 50 år. Jeg må derfor tage forbehold for evt. fejlfortolkninger.

Udover henvendelser til Østjyllands Politi – og til Statsadvokaten, - som returnerede sagen til Østjyllands Politi, har jeg også rettet henvendelse til Justitsministeren, som henviser til Statsadvokaten.

Men jeg finder det af betydning for eftertiden, at alle kendte facts og indicier kommer frem, og dermed også en sandsynlig konklusion på disse observationer!

Mordet, som i offentligheden er kendt som Højbjerg Mordet har været et af de mest tidskrævende og uforstående mordsager med brug af mere end 100.000 timer og afhøring af mere end 20.000 mennesker og med konklusionen: ”mordet uden motiv”. Det er jeg ikke enig i, idet der i min fremstilling af sagen er 3 klare motiver:
JALOUSI - HÆVN OG PENGEBEGÆR!
Fremstillingen er altså ikke en anklage mod en bestemt person – ingen er som bekendt skyldig før retten har talt!

Er du endnu ikke medlem af face book gruppen ”Højbjerg mordet – 50 år efter”, kan du stadig nå at blive det – og give dine kommentarer til mordet!
 
Gerne med evt. nye oplysninger. Følg udgivelsen af bogen på face book gruppen, hvor dato for udgivelsen også vil blive offentliggjort.
 
Bogen vil ved udgivelsen blive præsenteret på Højbjerg Bibliotek.
Kontaktperson:
Johannes Abildtrup
Telefon:40194018
 
Afsender:
Johannes Abildtrup
.
. .
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse