Pressemeddelelser
Publiceret den: 25-10-2017
Anna Mee Allerslevs fald fra borgmesterstolen kommer ikke uventet for tusindvis af udsatte borgere i København. Fra årets start har de ved talrige lejligheder demonstreret og aktioneret mod den nu tidligere borgmesters regime. Nu er det det første resultat nået, men kampen er ikke forbi. Selv om Anna Mee var selve personificeringen af den ondskab, der ligger i hele det omfattende lovkompleks, som bestemmer menneskers levevilkår, siger det jo så også, at der skal kæmpes videre for at grundlæggende forandre den kultur, som fornedrer, ydmyger og udskammer borgere, der ikke kan klare sig selv.

Mange vil sikert mene, at Anna Mee faldt på sine gerninger, da hun uretmæssigt udnyttede sine muligheder som borgmester, til at give sig selv gratis goder, som almindelige borgere skulle betale dyrt for. Det er i hvert fald den begrundelse, det radikale bagland i København giver for at trække tæppet væk under hende. Men i virkeligheden fortæller det kun, at den kynisme hun fremviste i sit job som borgmester overfor de svageste borgere, også kunne bruges, når der galdt om at berige sig selv og sine venner. Det er overordentligt bemærkelsesværdigt, at ikke én af de radikale, der har undsagt hende, nævner hendes foragt for de udsatte borgere, som begrundelse for deres afstandtagen. Det sociale sindelag, der før i tiden gjorde de radikale til en del af rød blok er forsvundet. Vi håber, det kan få en renæssance, nu Anna Mee er borte som stopklods.

Vi vil ikke lægge skjul på, at vi glæder os i dag. Et delmål er nået, men i morgen fortsætter vores arbejde i hele landet med at få ændret på forholdene for udsatte borgere. Lige nu gælder det om kommunalt at få indvalgt kandidater, som af hjertet ønsker at forbedre vilkårene for reformramte. Men senere gælder det også om at få ændret lovgivningen, så alle borgere i landet bliver behandlet anstændigt.

Vi har vundet første del af kampen. Fællesskabet sejrede. Sammen er vi stærkere.

For Næstehjælperne og Jobcentrets Ofre

Linda Villadsen Kim Madsen (61777712) Carsten Larsen Marianne Rasmussen (25325252)
Kontaktperson:
Michael Neumann
Telefon:60807040
 
Afsender:
Næstehjælperne
HF Engly 88
2300 København S.
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse