Pressemeddelelser
Publiceret den: 13-09-2017
Nu kan den landsdækkende køkkenkæde, OK Køkkenrenovering, levere grebsfri låger med foliebelægning efter mål. Med denne nyhed har OK Køkkenrenovering udvidet deres program af låger, skuffer og sidegavle, så de nu er på forkant med kundernes behov og efterspørgsel.

- Der er ingen tvivl om, at foliebelagte låger, skuffer og sidegavle til køkken og bad er kommet i søgelyset hos vores kunder de seneste år. Derfor har vi i et år arbejdet på denne nye produktion, så vi nu kan levere alle typer løsninger med folie i flere nuancer. Vores nye produktion af de foliebelagte, grebsfri låger betyder, at vi nu har et nyt program indenfor folie, som spænder bredt og som rammer tidens trend, siger medindehaver og produktudvikler, Harry Brogaard.

De nye låger har OK Køkkenrenovering gennem det seneste år testet på alle leder og kanter, så de kan leve op til alle standardkrav og certificeringer på området. Dertil kommer en anden væsentlig detalje. De nye foliebelagte låger kan OK Køkkenrenovering nu producere efter mål.

- Vi har i en årrække kunnet levere grebsfri låger efter standardmål, men nu har vi fået muligheden for at producere grebsfri låger med foliebelægning efter mål. Og det er en klar fordel, for det er jo ikke alle køkkener, der er bygget op efter standardmål, siger Harry Brogaard.

En anden smart detalje ved de nye folielåger er, at OK Køkkenrenovering nu kan levere grebsfri låger i et nyt smart design. Folielågerne kan stadig fås med greb, men det grebsfri design giver lågerne en flot, glat flade.

Lågerne fås i 20 forskellige nuancer. Selve foliebelægningen gør lågerne meget robuste og slidstærke over for vand, fugt og de fleste rengøringsmidler. De er tilmed nemme at rengøre, og vælger man løsningen med lågen uden greb, så kan det ikke blive nemmere at holde køkkenlågerne rene på hele fladen.

Den landsdækkende kæde, OK Køkkenrenovering, har siden start i 2007 haft stor succes med deres koncept, som bygger på genbrugstanken om kun at udskifte de dele af et køkken eller bad, som er slidte - og det er typisk låger, hængsler, skuffer, bordplade og håndtag. OK Køkkenrenovering udvikler selv deres programmer af låger, skuffer og sidegavle, som man kan få med laminat- eller foliebelægning samt med malede overfalder.

Konceptet med kun at udskifte de slidte dele i køkken og bad har danskerne taget til sig gennem de seneste år, og OK Køkkenrenovering har derfor i dag en afdeling i 16 distrikter fordelt over hele Danmark inklusiv Grønland. Så der er en OK Køkkenkonsulent lige ved hånden, uanset hvor man bor i landet.

Ønsker man besøg af en OK Køkkenkonsulent kan man på kædens fælles hjemmeside okkr.dk finde netop den konsulent, der servicerer ens område – og her kan man også få oplysning om OK Køkkenrenoverings nye foliebelagte og grebsfri låger samt andre løsninger.

Foto 1: Medindehaver af OK Køkkenrenovering og produktudvikler, Harry Brogaard, viser her de nye folielåger.
Foto 2: En anden smart detalje ved de nye folielåger er, at OK Køkkenrenovering nu kan levere grebsfri låger.
Foto 3: OK Køkkenrenovering har nu udvidet deres program af foliebelagte låger, som nu også kan leveres efter mål og i nyt smart design.
Kontaktperson:
Ann Kerol
Telefon:4028 4296
 
Afsender:
OK Køkkenrenovering
Snerumvej 17
9400 Vadum
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse