Pressemeddelelser
Publiceret den: 05-09-2017
Dørene er åbnet til ”Strandhotellet Blokhus.” Det nye danske badehotel er inspireret af
tv-serien ”Badehotellet” og ønsket om at videreføre de danske badehoteller. Hotellet er i usandsynlig høj kvalitet og med en lang række luksustiltag og noter tilbage til sidste århundredskifte. Derfor blev der også valgt specialfremstillede døre fra Vahle A/S.

Bag opførelsen står advokatægteparret Marie Louise Ebdrup og Steffen Ebdrup, som oprindelig er fra Aarhus. De er i forvejen medejere af Restaurant Futten og Café Laden i Blokhus og i forbindelse med driften af disse, opdagede de, at der var behov for hotelovernatninger. De ønskede i første omgang at udvikle et bed and breakfast med 15 værelser, men projektet udviklede sig, og de fik i stedet arkitekt Jørgen Ussing til at tegne et originalt badehotel. Den velkendte atmosfære og stemning skulle skabes og krydres med en lang række luksustiltag som orangeri, indendørs swimmingpool, wellness mv. Hotellet har i dag 36 værelser og 2 suiter, som alle har egen altan.

Vahle A/S i tæt samarbejde med arkitekt Jørgen Ussing

Vahle har arbejdet sammen med arkitekt Jørgen Ussing omkring udvikling af specielle dørløsninger. Designet på dørene i stueetagen, receptionen og restauranten er smukt afstemt med de udvendige vinduer og døre. På den måde er der en klar sammenhæng, der giver hotelgæsterne en oplevelse af ro og kvalitet. De sprossede glasdøre er udført som branddøre med integrerede, skjulte dørpumper, der giver moderne funktionalitet og et klassisk udtryk. Værelsesdørene er lyddæmpede branddøre, som alle har et stilrent, enkelt udtryk. Dørtrinnene er erstattet af 5 mm messingskinner, som er perfekt afstemt med de smukke messinghåndtag og hængsler som alle dørene har.

Hoteldirektør, Anders Thorsager udtaler: ”Hotellet er blevet overordentlig godt modtaget og dørene bliver faktisk kommenteret af vores gæster. De nævner, at det er en fornøjelse at opleve en massiv, tung dør, som både erindrer gæsterne om forgangs tider og sørger for, at der ingen støj er på værelserne.”

Klassisk luksus og stolte håndværkstraditioner

Det største kompliment, hotellet har fået er, at gæsterne tror, det er et eksisterende hotel, der er blevet renoveret. ”Det er det bedste kompliment, vi kan få”, fortæller Anders Thorsager, og bygherren og den ene af de to ejere, Marie Louise Ebdrup fortsætter: ”Vi har ønsket at skabe et hotel, der faldt naturligt ind i byen, og det må vi med de mange udtalelser sige, at vi har gjort. Kvalitet, hygge og gedigenhed har været nøgleord for os ligesom gamle, stolte håndværkstraditioner er blevet valgt sammen med kvalitetsmaterialer. Derfor var vi heller ikke i tvivl om, at vi ville have Vahle døre, som lever op til alle vores krav og er lavet så fantastisk, at man ikke ser, om det er en branddør, lyddør eller lignende. En anden ting, vi har ønsket er at give gæsterne individuelle værelsesoplevelser. Derfor har vi bl.a. valgt 18 forskellige værelsestapeter og farver på vores værelser, så gæsterne får mulighed for at vælge deres helt personlige favoritværelse.”
 
Vahle A/S

Vahle A/S har i over 30 år produceret arkitektoniske trædøre. Dørene produceres efter nordisk håndværkstradition i fin balance mellem funktion, konstruktion og æstetik. Dørene indgår som et designmæssigt element samtidig med, at de lever op til nye certificeringer inden for brand, lyd og sikkerhed. Vahle har 20 ansatte og kunder som D'Angleterre, Bestseller Aarhus, Det Kongelige Teater, Amalienborg m.f


Fotos

BlokhusStrandhotel8 Blokhus Strandhotel, værelsesgang
BlokhusStrandhotel3 Blokhus Strandhotel, dobbelt glasdør, indgang fra spisesal til reception
BlokhusStrandhotel4 Blokhus Strandhotel, trappe
Kontaktperson:
Bo Elkjær Vejen
Telefon:87 59 23 03
 
Afsender:
Vahle A/S
Fabriksvej 5
8544 Mørke
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse