Pressemeddelelser
Publiceret den: 05-09-2017
PK Kurser ApS i Haderslev har for første gang opnået finansiering gennem crowdlending. De arbejder i det daglige primært med kurser og supportaktiviteter for revisionsbranchen.

Ledelsen søgte 300.000 kr. til supplerende arbejdskapital til fastholdelse og udvidelse af den igangværende vækst, bl.a. gennem udvikling og idriftsætning af nye værktøjer, aktiviteter m.v. PK Kurser ApS oprettede en låneansøgning online, som blev godkendt og kreditvurderet af Lendino. Lånet blev derefter udbudt på Lendinos lånemarked, som p.t. har over 1.200 aktive långivere. Lånet på 300.000 kr. blev finansieret af 162 långivere på 15 dage.

For mere information omkring lånet:
Andreas Helgason Rex, CMO & Partner i Lendino A/S
Telefon: 51 35 31 11, mail: andreas@lendino.dk

Per Kristensen, direktør i PK Kurser ApS
Telefon: 74 53 22 99, mail: revisupport@olrevision.dk

Om Lendino:
Lendino A/S blev stiftet i begyndelsen af 2014 med en vision om at sikre nemmere og billigere erhvervslån til etablerede virksomheder og samtidig levere en attraktiv investeringsmulighed for private og professionelle investorer. Lendino er med en formidlet volumen på over 60.000.000 kr. den største udbyder af crowdfundede erhvervslån i Norden.

Lendino formidlede det første nordiske crowdlending-lån nogensinde til Retap ApS, som designer bæredygtige vandflasker. Lånet på 200.000 kr. finansierede Retap ApS’ ambitiøse planer om ekspansion til det amerikanske marked.

For mere information omkring Lendino:
Esben Bistrup Halvorsen, adm. direktør i Lendino A/S
Telefon: 23 74 20 26, mail: esben@lendino.dk


Om Crowdlending:
Lendino vurderer, at det danske marked for crowdlending bliver et seriøst alternativ til konventionel finansiering inden for en kort årrække, især hvis det danske marked fortsat følger den globale trend.

Ifølge Dansk Crowdfunding Forening er crowdlending det største område inden for crowdfunding både globalt og i Danmark. Globalt blev der gennem crowdfunding rejst 34,4 mia. dollars i 2015, hvoraf crowdlending udgjorde 73%. Det danske crowdfundingmarked er derimod delt næsten ligeligt mellem crowdlending og reward-crowdfunding: i 2016 blev der i Danmark rejst ca. 60 mio. kr. gennem crowdlending og 50 mio. kr. gennem reward-crowdfunding. Årsagen til den lige fordeling kan blandt andet findes i de mange danske rewardprojekter, der finansieres på internationale crowdfundingplatforme som Kickstarter og Indiegogo.
Kontaktperson:
Andreas Helgason Rex
Telefon:51353111
 
Afsender:
LENDINO A/S
Applebys Plads 7
1411 København K
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse