Pressemeddelelser
Publiceret den: 23-08-2017
Peperomia er navnet på en særdeles spændende og meget alsidig vifte af grønne stueplanter med vidt forskellige udtryk alt efter, hvilken plante man vælger. Og det er netop dens forskellighed, som tiltaler forbrugerne, når de ønsker at give boligen et både frodigt præg og et personligt udtryk.

Peperomia er en regnskovsplante og er almindelig udbredt i tropiske og subtropiske områder. På flere Peperomia minder blomsterstanden om en musehale, heraf også populærnavnet "musehale". Blomsterne er hyppigt hvide og bittesmå og samlet i meget lange, slanke aks. Ikke nær alle bærer blomster ved køb, men blomsterne udvikles med tiden. Hvad væksten angår, danner mange tætte rosetter, mens andre enten kan have en opret, grenet vækst eller være hængende. Højden varierer mellem 20 og 40 cm afhængig af art og sort.

Sikker succes
Peperomia er så lette at passe, at alle kan få dem til at trives. Man skal blot undgå, at de får direkte sommersol og bliver overvandet. De er hårdføre og vokser villigt i stuetemperatur. Bladene er tykke og saftfyldte, holder godt på vandet, og derfor tåler Peperomia kort udtørring. Gødning er kun nødvendig i sommerhalvåret og da maximalt i ½ styrke af det normale.

Peperomia - fakta

Familie Piperaceae
Navn Peperomia
Populærnavn Musehale
Vanding Hold pottejorden jævnt fugtig.
Gødning Ca. hver tredje vanding i vækstperioden.
Placering Trives bedst på en lys placering, men tåler ikke direkte sol.
Oprindelse Sydamerika

Månedens plante i september kommer fra gartneriet ’Tingdal’ ved Odense. Gartneriet Tingdal’s historie begyndte i 1969 med Peperomia i drivhusene helt fra begyndelsen. Lige nu har gartneriet mere end 19 forskellige i produktion. Frem til 1993 bestod produktionen udelukkende af Peperomia. I 1993 startede ’Tingdal’ en produktion af en anden spændende nichekultur- Pelargonium grandiflorum hybrid Tip Top.
Gartneriet er MPS-certificeret og råder over et produktionsareal på 22.000 m2.
Kontaktperson:
Jens Poulsen
Telefon:40185857
 
Afsender:
Dania Marketing ApS
Vestervangen 50
4300 Holbæk
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse