Pressemeddelelser
Publiceret den: 10-08-2017
Douro Wine Bar (Douro Aps) har for første gang opnået finansiering gennem crowdlending. De holder til i Aalborg og har nu udvidet med en ny vinbar på Munkegade i Kolding, der åbnede den 3. august. Virksomheden blev stiftet i juni 2016. Vinbaren specialiserer sig inden for Portugal og serverer derfor udelukkende portugisisk vin, som de selv importerer.

Ledelsen søgte finansiering til åbning af en ny vinbar i Kolding med et mål om at nå 230.000 kr. Douro Wine Bar oprettede en låneansøgning online, som blev godkendt og kreditvurderet af Lendino. Lånet blev derefter udbudt den 10. marts 2017 på Lendinos lånemarked, som p.t. har over 1.000 aktive långivere. Lånet på 230.000 kr. blev finansieret af 99 långivere på en time.

For mere information omkring lånet:
Andreas Helgason Rex, CMO & Partner i Lendino A/S
Telefon: 51 35 31 11, mail: andreas@lendino.dk

Daniel Kvistgaard, direktør i Douro ApS
Telefon: 31 35 48 87, mail: dk@dourowinebar.dk

Om Lendino:
Lendino A/S blev stiftet i begyndelsen af 2014 med en vision om at sikre nemmere og billigere erhvervslån til etablerede virksomheder og samtidig levere en attraktiv investeringsmulighed for private og professionelle investorer. Lendino er med en formidlet volumen på over 60.000.000 kr. den største udbyder af crowdfundede erhvervslån i Norden.

Lendino formidlede det første nordiske crowdlending-lån nogensinde til Retap ApS, som designer bæredygtige vandflasker. Lånet på 200.000 kr. finansierede Retap ApS’ ambitiøse planer om ekspansion til det amerikanske marked.

For mere information omkring Lendino:
Esben Bistrup Halvorsen, adm. direktør i Lendino A/S
Telefon: 23 74 20 26, mail: esben@lendino.dk

Om Crowdlending:
Lendino vurderer, at det danske marked for crowdlending bliver et seriøst alternativ til konventionel finansiering inden for en kort årrække, især hvis det danske marked fortsat følger den globale trend.

Ifølge Dansk Crowdfunding Forening er crowdlending det største område inden for crowdfunding både globalt og i Danmark. Globalt blev der gennem crowdfunding rejst 34,4 mia. dollars i 2015, hvoraf crowdlending udgjorde 73%. Det danske crowdfundingmarked er derimod delt næsten ligeligt mellem crowdlending og reward-crowdfunding: i 2016 blev der i Danmark rejst ca. 60 mio. kr. gennem crowdlending og 50 mio. kr. gennem reward-crowdfunding. Årsagen til den lige fordeling kan blandt andet findes i de mange danske rewardprojekter, der finansieres på internationale crowdfundingplatforme som Kickstarter og Indiegogo.
Kontaktperson:
Andreas Helgason Rex
Telefon:51353111
 
Afsender:
LENDINO A/S
Strandgade 4A
1401 København K
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse