Pressemeddelelser
Publiceret den: 03-08-2017
Microdacyn sårbehandlingsmiddel bekæmper bakterier og fremmer hudens og kroppens egen helingsproces. Midlet har talrige anvendelsesmuligheder lige fra sår, forbrændinger og smårifter til forkølelsessår, svamp og øjenbetændelse. Microdacyn kan købes på apoteket uden recept.

”Microdacyn er et effektivt og skånsomt produkt, der kan hjælpe alle med at få bugt med hverdagens hudproblemer, uden brug af hormoner og antibiotika. Det er sterilt og indeholder ingen skadelige stoffer, og kan derfor bruges direkte i sår og på huden, men også mod betændelse og infektion i mundhule, ører eller øjne,” fortæller Ole G. Nielsen fra Diasence, der netop har indgået en aftale, så Microdacyn nu kan købes på apoteket som spray eller gel.

Anvendes på hospitaler og kirurgiske afdelinger
Mere end 6 millioner patienter verden over er nu blevet behandlet med Microdacyn verden. Ole Guldager Nielsen fortæller, at Microdacyn allerede anvendes af nordjyske hospitalers sårambulatorier og mange kirurgiske afdelinger og så småt er på vej ind i Region Midt, Syddanmark og Hovedstaden. Nu får alle mulighed for at købe midlet i håndkøb og anvende det problemfrit derhjemme.

Kopierer kroppens naturlige forsvar
Microdacyn er et helt specielt produkt, der kopierer kroppens forsvarsmekanisme ved en ren naturlig fysisk proces. Den afgørende faktor er indholdet af den patenterede superiltede hypoklorsyre (HOCI), der er en vigtig del af kroppens medfødte immunsystem. Den superiltede hypoklorsyre angriber cellevæggen på bakterier og virus, uden at beskadige kroppens egne celler.

Også virksom mod multiresistente bakterier
Microdacyn er aktiv overfor alle typer bakterier – også multiresistente og dem, der danner biofilm – og stimulerer samtidig vævet, så sår heler 35-50 % hurtigere. Microdacyn skal smøres eller sprayes på de ønskede steder og så lufttørre. Dette kan gentages flere gange om dagen, for at optimere den ønskede virkning.
”Microdacyn kan anvendes lige fra rengøringen af akutte sår, til stimulering af vævet i forbindelse med ophelingen, samt til nedbrydning af bakterier, svamp og vira. Produktet kan bruges helt ned på spædbarnsstadie - uden at medføre gener,” forklarer Ole G. Nielsen.

Problemfri brug på hele kroppen
Både spray og gel kan effektivt og problemfrit bruges på hele kroppen – lige fra forbrændinger, øjenbetændelse, betændelse i mellemøret, betændelse i munden, skægpest, akne, diabetiske sår med videre. Microdacyn er også virksom over for virus (f.eks. herpes) og svamp i munden og på kroppen.
Microdacyn er et klar-til-brug, pH-neutralt sårhelingsprodukt. Det nedsætter behovet for antibiotika og kan ikke skabe resistens. Det er bakteriedræbende, anti-inflamatorisk og minimerer samtidig ardannelse, også i forbindelse med akne.

Microdacyn indeholder ingen form for kemikalier, antibiotika eller steroider. Både spray og gel er godkendt som medicinsk udstyr kl. IIB, og kan derfor købes i håndkøb på apoteket uden recept.
---

For mere information om Microdacyn:
Se video her: http://youtu.be/lOS3dasGBXo
Læs mere på www.diasence.dk
Kontaktinformation:
Ole Guldager Nielsen
Diasence
Tlf. +45 9834 2600
on@diasence.dk
Kontaktperson:
Ole Guldager Nielsen
Telefon:9834 2600
 
Afsender:
Diasence
Fjellerad Bygade 51
9260 Gistrup
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse