Pressemeddelelser
Publiceret den: 10-07-2017
Antallet af domme til behandling er stigende fordi psykisk syge afkræves tårnhøje forventninger.

Victor Herman Andersen har nu været underlagt dommen til anbringelse på psykiatrisk afdeling i næsten 3 år. Han udviser aktuelt en stor behandlingsmotivation, og har igennem det seneste år ikke været sigtet for andre strafbare forhold, end dem, der er omtalt i denne erklæring. Notat slut.
Sådan står der i Victor Herman Andersens journal, kort forinden at han skal have ændret sin dom til en mildere foranstaltning, end at være anbragt. Victor er et opdigtet navn. Men vi er i besiddelse af hans journal og kan bekræfte notaterne.

Victor blev dømt for at fremføre verbale trusler mod en politipatrulje på Kongevejen nord for København. Han har været anbragt på almen psykiatrisk hospital, kendt som småkriminel med hang til trusler og overdrivelser, misbrug af amfetamin og en stor spillelidenskab. Han er havnet i kløerne på retspsykiatrien og her er det meget svært for ham, at kunne fremvise lydighed og tage afstand fra kriminelle gerninger. Hans urin bliver jævnligt screenet for stoffer og pludselig vises der tegn på at Victor har taget Amfetamin. Han er også fundet med besiddelse af Amfetamin. Victor havde på hospitalet spillet online på den enarmede tyveknægt og vundet hen ved 350.000 kr. I den store jackpot. Bagefter anskaffer han sig en god portion Amfetamin. I et år har han holdt sig på måtten, fordi han gerne ville ud til sin datter på 6 år. Nu er han blevet taget på fersk gerning og kan se frem til, at der skal gå mindst, endnu et år med screeninger, observationer og en lang række kontrolforanstaltninger før, end hans sag bliver taget op til fornyet vurdering.

Notat: Det drejer sig formentlig om en længere indlæggelse i lukket regi foreløbig uden mulighed for udgang, da patienten har vist, at han ikke kan rummes på en åben afdeling uden misbrug af psykoaktive stoffer... Kontakt til Vestegnens politis sagscenter, der oplyser, at der er rejst sigtelse mod patienten for besiddelse af amfetamin, hvilket formentlig vil ende med en bøde. Patienten er derimod ikke sigtet for salg af stoffer under indlæggelsen. Der er fra politiets side ingen restriktioner hvad angår opholdet på lukket afsnit, udgang eller besøg. Notat slut.
Der lå en ansøgning om en mildere foranstaltning klar til Victor før han vandt sine penge. Men Victor skal spejde længe efter en veloverstået behandling, fordi han købte noget amfetamin for sin gevinst. Victor skal fortsat være anbragt på hospitalet.

LAP mener: Når man blander retspsykiatri og almenpsykiatri får man et forrået miljø. Retspsykiatri med hårdkogte kriminelle, børn/ungepsykiatri og almenpsykiatri skal ikke blandes. Det er en dårlig behandling af patienterne, pårørende og de ansatte i psykiatrien.
LAP har tidligere anført at kriminelle miljøer ikke hører hjemme i psykiatrien. Kriminalitet kan være et råb om hjælp, men aldrig en undskyldning. Personer med psykosociale handicap og udfordringer pga hård kriminalitet kan indsættes i fængsler med tilsyn af læge. Under særlig svær sygdom fx med selvskadende adfærd til følge, kan der afsones i surrogat. (Retspsykiatriske afdelinger, der er tydeligt adskilt fra almenpsykiatrien).

Proportionaliteten mellem strafbare handlinger begået af sindssyge og deres indlæggelsestid skal være rimelig.

Domme på ubestemt tid skal helt afskaffes.
Kontaktperson:
Nils Holmquist Andersen
Telefon:81212120
 
Afsender:
LAP Landsforeningen af psykiatribrugere
Store Glasvej 49
5000 C Odense
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse