Pressemeddelelser
Publiceret den: 05-07-2017
Aeschynanthus ’Ara’ – en farvestrålende skønhed
Aeschynanthus ’Ara’ er en robust blomstrende plante, som er dekorativ alene i kraft af sit grønne løv.
De smukke grønne blade udstråler styrke og livskraft. Blomsterne består af mørke og fremtrædende blomsterbægre, som åbner sig i den smukkeste dybrøde blomst. I modsætning til de traditionelle Aeschynanthus-planter er ’Ara’ en opretvoksende stueplante, som gør den let at placere over alt i interiøret. Gennem de senere år har flere og flere fået øjnene op for denne stærke og farvestrålende skønhed.

Aeschynanthus ’Ara’ er en perfekt, stærk stueplante til ethvert hjem, og så er den let at passe. Den stortrives på et lyst sted og kræver kun lidt vand en gang hver 7-10 dag. Vær opmærksom på, at Aeschynanthus ’Ara’ ikke tåler under 5 grader. Undgå at placere planten lige over varm radiator for at forhindre en forringet blomsterholdbarhed. Efter endt blomstring kan planten placeres i et køligt værelse og vandes sparsomt, hvorefter den vil blomstre igen næste sæson.

Aeschynanthus-slægten hører hjemme i det tropiske Sydøstasien i et område, der strækker sig fra det nordlige Thailand og syd over ned omkring Sumatra, Java og Borneo

Aeschynanthus 'Ara' er aktuel i handelen fra august til oktober.


Aeschynanthus ’Ara’ - fakta
Familie: Gesneriaceae
Navn: Aeschynanthus ’Ara’
Populærnavn: Ildebrand/Læbestift
Vanding: Vandes let hver 7-10 dag
Placering: Lyst

Oprindelse: Tropisk Sydøstasien
Sæson: August - oktober
- - -- - - - - - -
Månedens plante i august kommer fra gartneriet ’Fashion Flowers’ ved Odense. Gartneriet er blandt de få i Europa, som har specialiseret sig i produktionen af Aeschynanthus i tre forskellige udgaver. I alt producerer gartneriet 250.000 planter på årsplan. Fashion Flowers blev grundlagt af Charlotte og Jakob Christensen i 2004. De har siden begyndelsen haft fokus på at dyrke sunde planter, som skaber liv og glæde hjemme hos forbrugeren under størst mulige hensyn til miljøet.
Kontaktperson:
Jens Poulsen
Telefon:40185857
 
Afsender:
Dania Marketing ApS
Vestervangen 50
4300 Holbæk
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse